Akne og uren hud
Forskellige former for akne
Normalt deler man akne op i tre kategorier
1. Acne comedonica
For det meste hudorme, næsten ingen infektioner.
2. Acne papulopustulosa
For det meste inflammationer, små blærer fyldt med materie.
3. Acne nodulocystica
Den sværeste form for filipenser.
Store, materiefyldte blærer (cyster), som ofte danner ar
En hudorm er en pore, der fyldes op med talg, så den bliver tilstoppet. En hudorm opstår, når en pore bliver tilstoppet, som regel af talg og døde hudceller. Da udgangen er tilstoppet, kan talgen ikke komme ud og ophobes derfor i poren. Engang imellem kan man klemme talg ud, og det ligner da en orm, deraf navnet hudorm. Hvis en hudorm bliver betændt, dannes der en filipens.
Filipenser er talgkirtler, der bliver betændte. Hudorme udvikles ofte til filipenser. En filipens kan være alt fra knapt synlige småbumser til store cyster. Man får oftest filipenser i ansigtet og på ryggen, men de kan forekomme næsten hvor som helst. Man bør undgå at klemme filipenserne ud, da risikoen for ardannelse øges.
Filipenser opstår som regel, når en filipens bliver betændt. Aknebakterier lever af det indeklemte talg og øges hurtigt i antal.
Akne i ansigtet og på andre dele af kroppen
Det er meget almindeligt, at man har både tør og fedtet hud i ansigtet samtidig. Ofte har man fed hud omkring og på næsen og i panden, områder, hvor talgkirtelproduktionen er størst.
Det er også almindeligt med akne på bryst og ryg, og mekanismen for forekomsten er den samme som for alle slags akne. Akne på hals og ryg ses ofte som dybe, ømme bylder, der ikke tømmes for materie, men som kun begynder at komme ud, hvis man klemmer på dem – hvad man absolut ikke skal gøre. Hvis der kommer blod og vævsvæske, betyder det, at vævet virkelig er blevet skadet, og der er risiko for ardannelse.
Antula Healthcare AB, Postboks 898, 1532 København V Tel: +45 70 20 03 62 Fax: +45 70 20 03 81
Antula